Østre Kirkegård
Filstedvej 76, 9000 Aalborg
Kort efter befrielsen i 1945 stod det klart, at kirkegården i Vejgaard ikke fortsat kunne betjene den hastigt voksende befolkning i området, hvorfor man søgte efter et passende sted til endnu en kirkegård. Da Nr.Tranders Kommune i 1950 bliver indlemmet under Aalborg Købstad finder Aalborg Kommune et passende areal. Østre Kirkegård blev indviet i 1959.
Kapel og krematorium er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard og blev taget i brug i 1969. Bygningen er opført i rødt tegl. Nye miljøkrav medførte, at der i 1996 blev opført en tilbygning med et nyt krematorium, kontor og modtagelsesrum.
I 2015 blev der indviet nye staudekvarterer for urnegravsteder på Østre Kirkegård. Der er etableret blomstrende forsommerbede, sensommerbede og skovbundsbede.
På Østre Kirkegård findes en muslimsk begravelsesafdeling.