LÆGDSRULLER
Lægdsruller - Kom godt i gang!
Lægdsruller og søruller er fortegnelser over de mænd der kunne udskrives til militærtjeneste i hæren eller flåden. Rullerne kan bruges til at følge mænds flytninger eller til at få oplyst ved hvilken enhed i militæret værnepligten blev aftjent. Det er ikke helt ligetil at arbejde med lægdsruller. Der er mange ting man skal være opmærksom på. Og man bliver nødt til at benytte sig af en række hjælpemidler. På Arkivalieronline finder du lægdsruller fra både de centrale og lokale udskrivningsmyndigheder.
Det må du se - lægdsruller
Lægdsruller indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Det betyder, at lægdsruller der endnu ikke er 75 år gamle, kun kan benyttes, hvis du har søgt og fået tilladelse til at bruge dem. Bemærk at lægdsruller, der har udskrivningskredsene som arkivskaber, indeholder oplysninger i op til 15 år efter lægdsrullens datering. Tilgængelighedsfristen på 75 år gælder fra lægdsrullens slutår.
Sådan er de forskellige slags lægdsruller indrettet
Hovedrulle, tilgangsliste og omskrevet rulle er alle lægdsruller. Men der er forskel på hvor ofte
de er ført og hvilke oplysninger de indeholder.
Oplysningerne i en lægdsrulle er ordnet i rækkefølge efter lægdets nummer. Oplysningerne om de
enkelte mænd i hvert lægd er ofte ført ind i tilfældig rækkefølge. Hver mand tildeles ved indførslen et
løbenummer.
Hovedrullen er en fortegnelse over samtlige værnepligtige i et lægd i et givet år.
• 1795-1849: hovedrullerne blev ført hvert 3. år
• 1849-1861: hovedrullerne blev ført hvert 6. år
• fra 1861: hovedrullerne blev kun ført hvert 10. år
• fra 1872: der blev kun ført tilgangslister og omskrevne ruller
Tilgangslisten er en fortegnelse over værnepligtige, der blev optaget i rullen i et givet år, enten fordi de
nåede den alder hvor de skulle optages i rullen eller flyttede til lægdet. I perioden 1795-1861 førtes
tilgangslisterne i de år, hvor hovedrullen ikke blev ført, og i perioden 1861-1956 hvert år.
Omskreven rulle er en omskrivning af tilgangslisten, som fra 1871 blev udarbejdet 11 år efter
tilgangslistens tilblivelse. Den omskrevne rulle omfattede værnepligtige, som havde boet i lægdet i
samtlige 11 år, og som stadig var værnepligtige.
I lægdsruller bruger man
bogstaver i stedet for årstal
Her kan du se hvordan bogstav og lægdsrulleår hænger sammen.
Eksempler - Det kan du finde i lægdsrullerne
Allerede i de tidligste lægdsruller er der anvendt fortrykte skemaer. Det gør det meget
nemmere at finde rundt i lægdsrullernes oplysninger.
De fortrykte skemaer øverst på siderne i lægdsruller viser hvilke oplysninger du stort set altid kan finde i
lægdsrullerne. Ud over disse standardoplysninger kan du være heldig at finde oplysninger om flytning,
hvilken militær enhed vedkommende har været indkaldt til, samt en række andre oplysninger om
helbred, lovovertrædelser osv.
Her er 3 eksempler, der viser hvilke oplysninger du typisk kan finde i lægdsruller.
SOGNEFORTEGNELSE 1789 - 2012
Nærværende Sognefortegnelse er baseret på Sognefortegnelsen af 1789 + de rettelser som Preben Schaldemose, Rigsarkivet, har foretaget i 2001-2002, for tiden efter 1914.
Velkommen til siden, hvor du kan finde online lægdsruller i hele landet.
Lægdsrullerne indeholder mange oplysninger om den værnepligtige, hans fødsted, hans fader, evt. hans højde og mulige skavanker, om aftjening af værnepligt og hvilket sogn eller by han boede.
Fra omkring 1789 er de fleste centralt førte lægdsruller bevaret. Derfor kan vi i dag finde oplysninger om de af vore mandlige aner, som var værnepligtige. Denne webside hjælper dig frem til de land og søruller som findes online.
Det ser godt nok lidt uoverskueligt ud, godt jeg sidder med en kopi af Edvard Gotlieb Petersens Indtegningsbevis ved siden af mig, så jeg har en god ide om hvor han er og så vil jeg tro rullen er gammel nok til at jeg kan finde ham der - uden ville jeg vist være på herrens mark lige nu
Der står: Anmeldt 21 Deceber 1899, da han var 17 år. 3 gange er han optaget i rullen, som der står, i 1900 (18 år), i 1903 (21 år) og i 1909 (27 år) - alle 3 gange i kreds 5, første gang 5.1 hvad det så lige betyder, men jeg har en ide, så hans sogn før, det var delt i 2, så jeg vil tro det er den norlige del, der menes - men kun måske.
1900 er Z, 1903 er A og 1909 er G skrevet med ulæselige kragetæer, så nu ved jeg da hvad der stod der. Henholdsvis lægd 503, 431 og 542
Elling på sognelisten (nævnt lidt længere oppe)

Det sidste tal er lægd og det matcher ikke mine oplysninger.... Øh okay?
jeg snød lidt med søge funktionen i sogne listen, men 503 lader til at være her
Harritslev sogn https://sogn.dk/harritslev/

431

542

Hvilket faktisk er lidt underligt, for jeg syntes at kunne huske ihvertfald de 2 af byerne fra folketællinger af Edvard jeg har fundet og siden deres første søn næsten hedder Gøttrup til mellemnavn, vil jeg mene det var har han og Ane mødte hinanden - jeg vil næste sætte en plovmand på højkant her.
Så vi hopper lige hurtigt til ham https://min-slaegtsbog-mors-side.webnode.dk/l/edward-gottlieb-petersen/
Folketælling 1901 Gunderup og folketælling 1911 Thorup By, Aggersborg sogn (tilflytter 1910 fra.. hm... Gøttrup). Mellemnavnet Gjørup har vi undret os over, for det giver ikke umiddelbart mening, først tænkte vi byen Gøttrup, men nu er jeg faktisk mere ude i en person, som de virkede til ville at huske for altid og blive mindet om det hver dag, men hvem? I såfald en rigtig sød gestus, som man jo vil mene, at vedkommende måtte have stået dem begge nær, meget nær, for hvorfor ellers opkalde sin første søn efter nogen.
Jeg tjekkede nemlig navnet Gjørup i nordjylland og der var et par stykker, hvoraf den ene har et landbrug (ligner det fra luftfoto) ved Bejstrup som ligger på vejen fra Aggersborg, til Brovst, ikke langt fra Gøttrup - måske de ville mindes en fælles ven, der præsenterede dem for hinanden, hvem ved, dog ved jeg at Edvard syntes (Ane) Anna var den smukkeste pige på egnen, da han mødte hende (og den sødeste, hun var nemlig et sødt og rart menneske). Et bud på denne evt fælles bekendt må blive D Gjørup, men igen kun et gæt.